3. oktober 2008
NetDesign lancerer e-news

NetDesign er Danmarks største systemintegrator inden for IP-baserede kommunikationsløsninger, og virksomheden har implementeret IP-løsninger for bl.a. kunder som Novo Nordisk og Miljøministeriet.

NetDesign har længe haft et ønske om at supplere deres avis NetDesignNews med et elektronisk nyhedsbrev, så de kan informere kunder og samarbejdspartnere om alt fra produktnyheder til cases og nye tendenser i branchen – og dermed skabe en endnu tættere relation til deres kunder.

Nyhedsbrevsformen giver nærvær
NetDesign har tidligere samarbejdet med Related om blandt andet et elektronisk skrabespil i forbindelse med lanceringen af deres nye hjemmeside og en elektronisk julekalender.  Det var derfor naturligt for dem at tage kontakt til Related, da behovet for en ny kommunikationsplatform opstod.

- Nyhedsbrevformen er et effektivt talerør for virksomheden og et medie, som skaber en tættere relation mellem virksomhed og kunde. Et nyhedsbrev giver også mulighed for at indsamle statistik om læsernes interesser, så man løbende kan optimere sit indhold i forhold til læsernes ønsker. Vi syntes derfor, at et elektronisk nyhedsbrev var en oplagt måde for NetDesign at komme i dialog med deres kunder på, fortæller kommunikationskonsulent Karin Toftegaard Matthiesen fra Related.

NetDesigns nyhedsbrev fik inden lanceringen af den første udgave navnet ”e-news”, og den grafiske platform er udarbejdet i tråd med NetDesigns nuværende designlinje. E-news udkom første gang den 4. september 2008 med temaet ”it-sikkerhed”.

- NetDesigns produkter kan til tider være ret komplekse at sætte sig ind i. Det var den store udfordring i udformningen af nyhedsbrevet, men vi syntes, at vi har fundet en god løsning ved at sammensætte nyhedsbrevet af tekster af både lettere og tungere karakter suppleret med en online-analyse, hvor læserne samtidig kan vinde fine præmier som fx iPods og mobiltelefoner, uddyber Karin Toftegaard Matthiesen.

Succesfuld første udgave
Statistikken på nyhedsbrevet talte sit tydelige sprog - åbningsprocenten på den første udsendelse afslørede, at modtagerne af NetDesigns nyhedsbrev har taget udsædvanligt godt imod den første udgave.  

- Vi er meget tilfredse med vores første nyhedsbrev. Vi har fået god respons tilbage fra vores kunder og fra medarbejderne internt, og der er kommet mere fokus på it-sikkerhed.  Vi glæder os allerede til at sende oktoberudgaven ud, udtaler marketingchef Maja Nordal Brenøe fra NetDesign.

Se den første udgave af e-news her 

 

Om NetDesign

NetDesign skaber og varetager kundetilpassede IP-kommunikationsløsninger, som er med til at effektivisere og udvikle Danmarks største virksomheder og organisationer.

NetDesign arbejder med alle områder inden for Unified Communications, IP-telefoni, TelePresence, mobilitet, videoovervågning, LAN/WAN og WLAN, it-sikkerhed samt service og drift.

NetDesign blev grundlagt i 1988 og har i dag ca. 500 medarbejdere fordelt over to afdelinger i Farum og Skejby. Virksomheden er et datterselskab under TDC Totalløsninger A/S.

www.netdesign.dk 

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...