9. juni 2011
Digital PR: Related udsender første videopressemeddelelse
MOBOTIX, der er en tysk leverandør af overvågningssystemer, holder hvert år en konference for deres partnere i de nordiske og baltiske lande. Related er med som sparringspartner og koordinator for pressen. Og med en kunde, der altid er på forkant med den nyeste teknologi, bliver vi inspireret til også selv at være det – i år tog vi derfor et nyt skridt ud i den digitale PR-verden og lavede vores første videopressemeddelelse under konferencen.

Mere end 100 nuværende og potentielle partnere deltog i konferencen, som fandt sted i København den 30-31. maj. Størstedelen af MOBOTIX’ direktion var også til stede og omdrejningspunktet var en fremvisning af MOBOTIX’ nye højteknologiske produkter.

I forbindelse med konferencen arrangerede vi også et pressemøde – men det var ikke helt nemt at overbevise hele det nordiske og baltiske pressekorps om at hive en dag ud af kalenderen for at tage til København. Så hvad gør man, når man står med et relevant budskab, men en geografisk udfordring?

Små redaktioner – store udfordringer
- I forbindelse med invitationen til pressemødet snakkede vi med mere 50 relevante europæiske journalister. Mange journalister var interesserede i at høre mere om specielt de nye produkter, der ville blive lanceret, men havde ikke mulighed for at bruge en hel dag på at rejse. Redaktionerne på specialbladene har ofte kun en eller to mand ansat og er derfor meget lidt fleksible. Så vi besluttede, at hvis Muhammed ikke kan komme til bjerget, må bjerget komme til Muhammed, fortæller Mia Klüwer Nielsen, der er projektleder hos Related og uddyber:

- Vi har for kort tid siden indledt et samarbejde med en virksomhed, der bl.a. laver videopressemeddelelser, og vi besluttede, at konferencen var et godt sted til at teste det nye samarbejde. Der blev optaget produktdemonstrationer, oplæg og interviews med både deltagere og repræsentanter fra MOBOTIX, og det hele blev koblet sammen med eksisterende videomateriale om MOBOTIX’ produkter.

Video serveret lige i indbakken
Resultatet blev et tre min. langt videoklip, der viser, hvor langt man egentlig kan komme med overvågning i dag – og hvilke nye sjove ting, man kan bruge det til.

Klippet blev efterfølgende distribueret til de største medier i Skandinavien. Det resulterede i fine omtaler på bl.a. Berlingske og Fyens Stiftstidendes websites. Journalisterne fik således en god historie til deres websites uden at have hevet kostbar tid ud af kalenderen.

Ved siden af videopressemeddelelsen blev der også lavet en reportage-video fra konferencen, som MOBOTIX kan bruge på deres eget website. 

Se omtalen fra Berlingske her

Se reportagevideoen fra konferencen her
 

Om Mobotix

Den tyske virksomhed Mobotix er leverandør af højopløselige digitale, netværksbaserede videosikkerhedssystemer, videoadministrations-software og systemtilbehør. Virksomheden, der blev grundlagt i 1999, har hovedkontor i dem tyske by Langmeil i Rheinland Pfalz.

Mobotix producerer digitale kameraer i megapixelklassen, kameraer der kan optage mange flere detaljer end konventionelle, analoge videoovervågningskameraer.

Virksomheden opererer gennem kvalificerede distributører og kommercielle forretningspartnere og er bredt repræsenteret i næsten alle dele af verden.

www.mobotix.com

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...