7. juli 2009
Medieministeriet hjælper Microsoft

Microsoft Danmark udnævnte for nylig en ny Dynamics C5-servicepartner, danske Systemconnect, som sammen med de 6 eksisterende partnere i C5-partnerteamet skal give alle Dynamics C5-brugere den bedst tænkelige support. Det er første gang siden 2002, at Microsoft Danmark og partnerteamet byder velkommen til en ny C5-parter, så den gode it-nyhed skulle selvfølgelig nødigt gå ubemærket hen for målgruppen af nye og kommende C5-brugere.

Derfor udarbejdede Related i tæt samarbejde med Microsoft Danmarks partnerchef en pressemeddelelse om nyheden. De relevante it-medier blev udvalgt, og pressemeddelelsen blev sendt målrettet ud. Udsendelsen blev suppleret med telefonisk opfølgning til de vigtigste medier for at sikre, at nyheden ikke var blevet overset, da medierne modtager store mængder pressemeddelelser hver dag. Resultatet af PR-indsatsen udeblev da heller ikke og førte til den forventede omtale.

Nyheden fik blandt andet omtale på CRN

 

Om Microsoft Danmark

Microsoft er et af verdens største it-firmaer med base i delstaten Washington, USA. Microsoft blev grundlagt af Bill Gates og Paul Allen i 1975, og virksomhedens mest populære produkter er operativsystemet Windows – efterfølgeren til DOS – og kontorpakken Office.

Microsoft har været repræsenteret i Danmark siden 1990, og antallet af medarbejdere ligger i dag på 1.050. Microsofts danske datterselskab ligger i Hellerup, mens udviklingscenteret MDCC er placeret i Vedbæk.

www.microsoft.com

 

De 3 seneste nyheder

Related lægger PR-planer for alternativ børs

Related har indgået et PR-samarbejde med den danske børs, GXG Markets. Samarbejdet omfatter en PR-plan og en række pressemeddelelser, der til sammen skal sætte GXG Markets på mediernes dagsorden...

Pressetur til hovedkontor i Bratislava

Et par dage på det imponerende ESET-hovedkontor i Bratislava med fokus på nutiden og fremtiden inden for it-sikkerhed. Det var, hvad en gruppe nordiske journalister var inviteret med til i slutningen af april...

Related indgår PR-aftale med pragtfulde Tjekkiet

Related har indgået et PR-samarbejde med Tjekkiet. Samarbejdet skal foregå i Danmark og Norge og dækker både over PR-strategi og hjælp til travel trade...