15. august 2010
Storyboard til nyt website for MB Solutions

Lanceringen af et nyt website er en lang proces, og for at komme godt og rigtigt fra start har den vejlensiske hosting-virksomhed MB Solutions valgt Related til at hjælpe med at få de grundlæggende struktur- og indholdsmæssige spørgsmål på plads, inden det videre udviklingsarbejde med design og teknisk opsætning i CMS sættes i gang.

- Vi har udviklet et storyboard, hvor al navigation, indhold og funktionalitet på alle specifikke sider af det nye website er tegnet. Med storyboardet får MB Solutions et produkt, der angiver en række specifikke guidelines og anvisninger, som kan lette arbejdet for både eksterne designere og udviklere, forklarer Karin Toftegaard Matthiesen.

MB Solutions’ udviklings-team har til huse i Ukraine, og derfor har Related leveret storyboard samt forklaringer til dette på engelsk, så teamet i Ukraine kan gå direkte videre med kodning og udvikling af sitet, som forventes at gå i luften i løbet af efteråret 2010.

 

Om MB Solutions

MB Solutions blev grundlagt i 2001 og beskæftiger i dag 20 medarbejdere på kontoret i Vejle. Virksomheden er specialiseret inden for implementering, drift og support af it-infrastruktur og udvikling af specialapplikationer inden for forsikring og HR.

MB Solutions har fokus på at levere ydelser med høj teknisk kompetence, fleksibilitet og et fornuftigt prisniveau. Virksomheden samarbejder med leverandører og partnere som bl.a. Microsoft, Citrix, SonicWALL og HP.

www.mb-solutions.dk

 

De 3 seneste nyheder

Related lægger PR-planer for alternativ børs

Related har indgået et PR-samarbejde med den danske børs, GXG Markets. Samarbejdet omfatter en PR-plan og en række pressemeddelelser, der til sammen skal sætte GXG Markets på mediernes dagsorden...

Pressetur til hovedkontor i Bratislava

Et par dage på det imponerende ESET-hovedkontor i Bratislava med fokus på nutiden og fremtiden inden for it-sikkerhed. Det var, hvad en gruppe nordiske journalister var inviteret med til i slutningen af april...

Related indgår PR-aftale med pragtfulde Tjekkiet

Related har indgået et PR-samarbejde med Tjekkiet. Samarbejdet skal foregå i Danmark og Norge og dækker både over PR-strategi og hjælp til travel trade...