15. juni 2009
Overblik over den trykte og elektroniske medieomtale

Det nordjyske mobilselskab M1 har holdninger til dét at være mobilselskab.  Selskabet er ikke bleg for at blande sig i den til tider heftige debat om mobilpriser og abonnementer i de danske medier, og selskabet lancerer ofte nye produkttyper. M1 omtales derfor ganske ofte i både de trykte og elektroniske medier i Danmark – og for at kunne følge med i debatten har mobilselskabet indgået en aftale med Related om at levere en månedlig rapport med presseovervågning – og dermed et komplet overblik over, hvor og hvornår M1 omtales.

Helt konkret betyder det, at M1 én gang om måneden modtager en rapport med al den omtale, der har været af selskabet i den forgangne måned. Rapporten er delt op i et afsnit om den trykte omtale og den elektroniske omtale, og de enkelte omtaler vises inkl. overskrift, dato, besøgstal/oplagstal samt kommentar på artiklens indhold og M1’s rolle i artiklen. De fysiske klip fra trykte medier findes også i rapporten – ligesom der ligger links til de forskellige online klip.

På denne måde er det hurtigt for M1 at danne sig et overblik over omtalen og vurdere, hvilke medier der har interesse i selskabet og dets budskaber.

 

Om M1

Det danskejede mobilselskab M1 blev grundlagt i 2003 og har hovedkontor i Aalborg. I spidsen for virksomheden står direktør og medejer Mads Peter Veiby. Mobilselskabet tilbyder både mobiltelefoni til private og erhverv og har siden december 2009 været datterselskab af Telmore A/S.

M1 har vundet Dagbladet Børsens Gazelle-konkurrence i Nordjylland i 2008 og 2009 med en vækst på hhv. 4.000 pct. og 1.000 pct.
 
www.m1.dk

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...