15. august 2012
It-opsang hitter i medierne
450.000 mailadresser og koder blev for nylig hacket fra en Yahoo-service. Eurosecure analyserede materialet og fandt dårlige passwords en masse. Den vinkel brugte vi til at få Eurosecure i medierne.

Mange mailbrugere – også i Danmark – har grund til røde ører. De sløser med deres personlige oplysninger ved at have et mail-kodeord, der er usikkert som et hullet kondom.

Det stod klart, da en Yahoo-service blev hacket i juli. 450.000 mailadresser med tilhørernde kodeord blev snuppet af en hackergruppe og efterfølgende lagt ud på internettet – lige til at bruge for alverdens it-kriminelle. 

Vi brugte lækagen som afsæt for en presseindsats for vores kunde Eurosecure, der distribuerer ESET's prisvindende sikkerhedssoftware i Norden. 

Dansk vinkel på historien
Eurosecure analyserede det lækkede materiale, og konklusionen var klar: Skræmmende mange sjusker med deres kodeord til mailen. Inklusive mange danskere. 

Sikkerhedseksperterne hos Eurosecure kunne nemlig udpege en række mailadresser, der sluttede på .dk. Derudover havde mange af de lækkede hotmail- og gmail-konti danskklingende navne. 

Med analysen fra Eurosecure kunne historien løftes fra at være en fjern og diffus lækage-nyhed til at være en væsentlig, opsigtsvækkende og nærværende historie for danske internetbrugere. 

Sikkerhedstips i DR, Politiken og Børsen
Vi sendte en pressemeddelelse ud for Eurosecure om de sjuskede kodeord, og historien blev omtalt i mere end 10 medier – herunder DR, TV2 Beep, Politiken og Børsen. Historien fik generelt meget spalteplads, og Eurosecure fik positioneret sig med gode råd om it-sikkerhed.

Fakta
Eurosecures analyse af de 450.000 lækkede mailadresser og koder viste, at mange har et dårligt kodeord. Det mest brugte viste sig at være den usikre klassiker over dem alle: ”123456”. Andre var:
  • ”qwerty”
  • ”password”
  • ”12345678”
  • ”abc123”
 

Om Eurosecure

Eurosecure distribuerer ESET’s sikkerhedsprodukter i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland og på Færøerne. ESET er en af verdens største producenter af sikkerhedssoftware. Virksomheden blev grundlagt i 1992 og repræsenteret i mere end 180 lande.

ESET er førende inden for sikkerhedssoftware og har verdensrekorden i antal udmærkelser fra den uafhængige testorganisation Virus Bulletin. Virksomhedens portefølje af software opfylder behovene hos både private og virksomheder, og den dækker netværk, servere, computere, tablets og smartphones.
 
www.eurosecure.com

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...