
Den svenske virksomhed Doro, der blandt andet er specialister i udvikling af telefoni-produkter til den ældre del af befolkningen, har igennem flere år samarbejdet med Related omkring PR på det danske marked. Samarbejdet har siden starten haft til formål at udbrede kendskabet til Doros produkter i Danmark og sikre redaktionel omtale af produkterne i relevante medier.
Dansk versionering af internationale budskaber
Related står for en række PR-aktiviteter, hvor Doros internationale PR-budskaber versioneres til det danske marked - og de danske medier. PR-aktiviteterne består som oftest af produkt-pressemeddelelser med opfølgende mediekontakt til interesserede journalister eller invitationer til relevante messer, hvor Doro deltager. Related rådgiver fra gang til gang Doros svenske kommunikationsafdeling om, hvilke budskaber der egner sig til det danske marked, og som derfor er værd at satse på.
Doros repræsentant på det danske marked
Derudover agerer Related pressekontakt for Doro på det danske marked og svarer på alle journalisthenvendelser og ønsker om produkttest, produktinformationer, produkter til konkurrencer mv.
Den svenske virksomhed Doro fokuserer på udvikling, markedsføring og salg af teleprodukter, som er specielt udviklede til det globalt voksende seniormarked. Virksomheden er især kendt for at producere mobiltelefoner med store taster.
Doro har mere end 38 års erfaring inden for telefoni, og produkterne sælges i mere end 30 lande på fem kontinenter. Det gør virksomheden til det førende brand inden for brugervenlige og letanvendelige mobiltelefoner.
www.doro.com