2. oktober 2007
Succesfuld søgeordsoptimering hos Scanomat

Da Scanomat, som er en af Danmarks førende producenter af kaffemaskiner og -automater, lancerede en ny hjemmeside i sommeren 2007, oplevede de en væsentlig forringelse i deres placering på Google. Et faktum, der betød færre henvendelser fra nettet, fordi det var blevet sværere for brugerne at finde virksomhedens hjemmeside. Og brugernes besøg på internetsider er netop afgørende, idet flere og flere i dag bruger nettet til at søge efter produkter og løsninger.

En nedgang i antallet af online-besøg kan altså få betydelige økonomiske konsekvenser, og det er derfor meget vigtigt for virksomheden at få rettet op på problemet.

Konkurrentanalyse
I Related lavede vi som udgangspunkt en analyse af, hvorledes Scanomats konkurrenter var placeret på Google samt en analyse af den generelle konkurrencesituation på virksomhedens udvalgte søgeord. Det mest oplagte søgeord er ikke altid det, der giver virksomheden den bedste placering, fordi der kan være stor konkurrence på ordet. Søger man for eksempel på ”kaffemaskine”, dukker Scanomat først op på side tre. Der er mange om budet, og man bliver derfor nødt til prioritere søgeord uden for stor konkurrence. Scanomat ligger fx nu i toppen på side et, når man søger under blandt andet ”restaurant kaffemaskine” og ”Espreschoc”.

Tekstredigering og nøgleordsoptimering
For at få det bedste resultat på Google er det samtidig vigtigt at gøre brug af nøgleord – det vil sige ord, der fremgår med jævne mellemrum på hjemmesiden - for eksempel i overskrifter og billedtekster - og som sørger for, at siden bliver fundet i søgemaskinerne. Vi optimerede derfor Scanomats tekst på hjemmesiden ved at udvælge passende nøgleord for de enkelte sider.

Da man ikke må glemme vigtigheden i sidernes indhold, ønskede Scanomat også, at Related skulle lave en generel forbedring af teksterne på sitet - blandt andet for at differentiere produkterne.

- Efter at Related har gennemskrevet vores tekster, er de blevet mere stemningsfulde og mindre tekniske. Det giver brugeren en bedre læseroplevelse, forklarer en tilfreds marketingkoordinator Rune Enoksen fra Scanomat.

Et udbytterigt samarbejde
Og vores arbejde med at gøre Scanomats hjemmeside mere synlig over for brugerne på Google bar frugt. Da samarbejdet blev indgået, var resultaterne for Scanomats optræden på Google langt fra tilfredsstillende. I dag er der sket en enorm forbedring.

- Få måneder efter at vi indgik samarbejde med Related, har Scanomat fået en meget bedre placering på Google. Fra før slet ikke at komme frem ved et søgeord som ”lille kaffemaskine”, er vi nu først placeret på side et. Det samme gør sig gældende for en lang række af de andre søgeord, fortæller Rune Enoksen.

 

Om Scanomat

Scanomat har til huse i Kokkedal og er en af verdens førende virksomheder inden for produktion og salg af kaffeautomater til erhverv og industri med en markedsandel på over 85 pct. af det danske marked. 98 pct. af produktionen eksporteres til samarbejdspartnere i 48 lande.

Scanomat blev grundlagt i begyndelsen af 60’erne, og siden har virksomheden flere gange præsenteret nyheder, som har præget branchens udvikling i USA og Europa. Scanomat beskæftiger mere end 200 medarbejdere.

www.scanomat.dk
 

 

De 3 seneste nyheder

Related lægger PR-planer for alternativ børs

Related har indgået et PR-samarbejde med den danske børs, GXG Markets. Samarbejdet omfatter en PR-plan og en række pressemeddelelser, der til sammen skal sætte GXG Markets på mediernes dagsorden...

Pressetur til hovedkontor i Bratislava

Et par dage på det imponerende ESET-hovedkontor i Bratislava med fokus på nutiden og fremtiden inden for it-sikkerhed. Det var, hvad en gruppe nordiske journalister var inviteret med til i slutningen af april...

Related indgår PR-aftale med pragtfulde Tjekkiet

Related har indgået et PR-samarbejde med Tjekkiet. Samarbejdet skal foregå i Danmark og Norge og dækker både over PR-strategi og hjælp til travel trade...