3. marts 2007
DM i svejsning blev stor lokal PR-succes

Den danske svejsemaskinefabrikant Migatronic har siden starten i 1970 formået at etablere sig som en af Europas førende producenter af svejsemaskiner. Virksomheden indgik i foråret 2007 et PR-samarbejde med Related for at styrke virksomhedens presseindsats såvel nationalt som lokalt.

Det hidtil største PR-projekt var promoveringen af DM i svejsning, hvor Migatronic for tredje år i træk var vært. Projektets kerne var - udover den landsdækkende version - 14 individuelle pressemeddelelser, som blev udarbejdet med en lokal vinkling og efterfølgende sendt til de relevante medier i det område, hvor arrangementet blev afholdt. Samtlige delfinaler opnåede omtale i de lokale medier, ligesom et enkelt arrangement blev dækket i TV. Relateds arbejde har over det seneste halve år betydet presseomtale i et omfang, der svarer til mere end 750.000 kr.

- Arrangementet har stor betydning for Migatronic, dels fordi det er med til at promovere vores virksomhed over hele landet, dels fordi det skaber interesse for faget i en tid, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Selvom der generelt er travlhed i branchen, lykkedes det os via den lokale omtale at tiltrække opmærksomhed omkring arrangementerne. Så man kan sige, at vi har fået øjnene op for de muligheder, der ligger i at målrette vores budskaber til pressen, fortæller Ann Purkær Plaetner, der er marketingchef hos Migatronic.

 

Om Migatronic

Svejsemaskinefabrikken Migatronic - etableret i 1970 - har gennem målbevidst udviklingsarbejde sikret sig en position som én af Europas førende producenter af svejsemaskiner.
Virksomheden producerer flere end 20.000 svejsemaskiner pr. år og har en omsætning på ca. 325 mio. kr.

Migatronic eksporterer svejsemaskiner til 40 lande verden over og har datterselskaber på 10 betydende europæiske markeder.

Migatronic har til huse i Fjerritslev, hvor cirka 275 medarbejdere er beskæftiget med udvikling, produktion, markedsføring, salg, distribution og servicering af svejsemaskiner.

www.migatronic.dk
 

 

De 3 seneste nyheder

Related lægger PR-planer for alternativ børs

Related har indgået et PR-samarbejde med den danske børs, GXG Markets. Samarbejdet omfatter en PR-plan og en række pressemeddelelser, der til sammen skal sætte GXG Markets på mediernes dagsorden...

Pressetur til hovedkontor i Bratislava

Et par dage på det imponerende ESET-hovedkontor i Bratislava med fokus på nutiden og fremtiden inden for it-sikkerhed. Det var, hvad en gruppe nordiske journalister var inviteret med til i slutningen af april...

Related indgår PR-aftale med pragtfulde Tjekkiet

Related har indgået et PR-samarbejde med Tjekkiet. Samarbejdet skal foregå i Danmark og Norge og dækker både over PR-strategi og hjælp til travel trade...