
For at sikre den fortsatte rekruttering af både elever og erfarne montører samt elektrikere ønskede Bravida Danmark, der med sine 1.800 ansatte i 24 byer er Danmarks største installationsvirksomhed, at få skærpet sin profil som arbejdsplads. Herunder også at få udviklet et helt nyt og mere appellerende job- og rekrutteringssite på www.bravida.dk.
Jobsitet skal brande og sælge Bravida, som en attraktiv arbejdsplads på en række gennemgående og positive kerneværdier. De har alle det til fælles, at de er funderet i virkeligheden og den reelle oplevelse, som de nuværende medarbejdere har af Bravida som arbejdsplads.
I tæt sparring med Bravidas HR- og kommunikationschefer har Related derfor været med til at afklare, hvad der karakteriserer Bravida som arbejdsplads. I forlængelse heraf udviklede Related et langtidsholdbart koncept for installationsvirksomhedens nye job- og rekrutteringssite - inklusiv informationsarkitektur og indholdselementer til jobsitet.
Se jobsitet her
Bravida er Skandinaviens største leverandør af tekniske installationsløsninger inden for de tre primære erhverv: el, vvs og ventilation. Bravida har til huse i 160 byer over hele Skandinavien, heraf 24 i Danmark. Virksomheden har hovedkontor i Brøndby og beskæftiger mere end 1.800 medarbejdere i Danmark.
Bravida kombinerer den lokale virksomheds indsigt og viden med specialistviden og kompetencer fra hele Norden.
Bravida er ejet af den private equity-fond Triton.
www.bravida.dk