4. august 2008
Ny video til 32 Lysmesteren-butikker
Lysmesteren ønskede en film, som via små skærme kunne vises i Lysmesterens 32 butikker rundt omkring i landet. Hen over foråret har Related derfor arbejdet med produktion af filmen, som blandt andet havde til formål at fortælle om virksomhedens hjemmeside, webshop samt salg af mærkevarer.


Related har stået for alt det indholdsmæssige og på den måde udviklet hele fundamentet for filmen - herunder storyboard, stil og tone, tekstproduktion samt valg af billeder. Gennem hele udarbejdelsen af filmen har det samtidig været Relateds opgave at agere projektleder og dermed drive processen fra start til slut med de eksterne underleverandører, der har været tilknyttet.

Underleverandører udefra
Vores faste Flash-programmør har stået for filmens tekniske udarbejdelse, og derudover har vi haft en professionel lydudvikler til at komponere og producere musikken, så den understøtter filmen og dens indhold.

- Det er vigtigt, at kvaliteten er i orden, og at det hele går op i en højere enhed. Musikken passer lige ind i Lysmesterens stil, og vi er derfor meget tilfredse med resultatet, forklarer marketingkoordinator Nadja Melcher fra Lysmesteren.

Målet med filmen
Med filmen skal Lysmesterens kunder få et bedre indblik i, hvad Lysmesteren har at tilbyde – både online og i butikkerne. Samtidig bliver kunderne eksponeret for nogle flotte produktbilleder, der sammen med lyden giver et rigtig godt indtryk.

- Vi er begejstrede og glade over, at vi nu har mulighed for at vise filmen i alle butikkerne og på den måde få gjort opmærksom på vores mange facetter. Det er vigtigt at gøre opmærksom på sig selv i dag - ellers bliver man overset i mængden, fortæller Nadja Melcher.

 

Om Lysmesteren

Lysmesteren er Danmarks førende lampeforhandler med 28 butikker fordelt over hele landet.

I mere end 10 år har Lysmesteren solgt mærkevarelamper lige fra Louis Poulsen og Lightyears til Flos og Le Klint.

Lysmesteren er en del af Expert Danmark, der med mere end 400 butikker er landets største non-food detailhandelskoncern med en omsætning på mere end 4 mia. kr.

www.lysmesteren.dk

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...